Beltane
1. maj, torsdag
Historisk baggrund
Beltane stammer fra de gamle keltiske traditioner i Irland, Skotland og Isle of Man. Navnet "Beltane" menes at komme fra den keltiske gud Bel eller Belenus, en solgud, og "tene", som betyder ild – altså "Bels ild". Ild spillede en central rolle i fejringen, og der blev tændt store bål på bakker og høje for at ære solen og fremme vækst og frugtbarhed. Kvæg blev ofte ført mellem to bål som en renselses- og beskyttelsesceremoni, og folk sprang over gløderne for held og helbred.
Ritualer og symbolik
Beltane er tæt forbundet med naturens cyklus og frugtbarhedens kræfter. Mange af ritualerne har fokus på foreningen mellem det maskuline og det feminine, ofte symboliseret gennem figurer som Majkongen og Majdronningen. Disse figurer repræsenterer naturens kræfter og forenes i en ceremoni, der skal sikre jordens frugtbarhed.
Andre vigtige elementer i fejringen inkluderer:
* Tænding af Beltane-bål for at ære solen og fremme vækst.
* Dans omkring majstangen, som symboliserer livskraft og frugtbarhed.
* Indsamling af blomster og grønne grene, især majblomster, som bruges til at pynte hjem og hellige steder.
* Udførelse af kærligheds- og frugtbarhedsritualer, ofte i naturen.
* Renselse og velsignelse af husdyr og marker.
Moderne fejring
I dag bliver Beltane stadig fejret af moderne hedninge, wiccanere og folk med interesse for keltisk spiritualitet. En af de mest kendte nutidige fejringer finder sted i Edinburgh, Skotland, hvor Beltane Fire Festival tiltrækker tusindvis af deltagere og tilskuere. Her kombineres gamle ritualer med moderne kunst og performance for at genskabe højtiden i en nutidig kontekst.
Beltane er en tid til at fejre livets kraft, kærlighedens energi og forbindelsen til naturen. Det er en højtid, der opmuntrer til glæde, fællesskab og fornyelse, og som fortsat inspirerer mennesker til at ære årstidernes cyklus og jordens frugtbarhed.